Gåtur om søen

Nyd en gåtur omkring Kvie Sø

Kvie Sø byder på en dejlig gåtur rundt om en ad de reneste og mest klarvandede søer i Danmark. Undervejs kan du nyde den farverige og spændende natur, som møder dig langs stierne.

Tag en gåtur
Stien rundt om Kvie Sø er cirka 2,3 km lang. Den er let at færdes på, også med barnevogn. Kvie Sø er en af de få rentvandssøer i Danmark med sjældne planter som lobelie, strandbo og brasenføde. Stien gennem tørvemosen sydvest for søen er cirka 1 km længere. Her vokser tørvemosser, kæruld og soldug – og duftende buske af pors.

Tørvegravning tæt på søen
Fra 1944 til midt i 1960’erne blev der gravet tørv i mosen sydvest for Kvie Sø. Søerne i mosen er rester efter de gamle tørvegrave. Kvie Sø og et 100 meter bredt bælte langs bredden blev fredet i 1947.  Som led i fredningen blev der bygget en dæmning mellem søen og mosen, så man kunne grave tørv uden at sænke søens vand. Man går stadig oven på den gamle dæmning på stien langs sydsiden af søen.

 

Det øverste billede viser udsigten over Pølmosen som man finder på den længste rute.

Vi har lavet en rutevejledning til de tre forskellige ruter omkring søen som du kan hente her

 

Overnatning og seværdigheder omkring Varde

Leder I efter overnatningsmuligheder i nærheden af Varde, så tag et kig her: https://www.campaya.dk/Danmark/Region-Syddanmark/Varde/#SearchId=1313049799

Eller kigger I blot efter seværdigheder og oplevelser i nærheden af Varde, så har Campaya mange gode bud her: https://www.campaya.dk/oplevelser-sevaerdigheder-varde.a